Introduktion til ISTDP
Vi tilbyder introduktionsforløb i ISTDP med forskellig varighed og læringsform.
Forløbene henvender sig til psykologer, psykiatere og psykoterapeuter med interesse for psykoterapeutisk arbejde med følelser, angst, forsvar og relationelle mønstre.
Undervisningen giver en erfaringsnær introduktion til ISTDP som terapeutisk arbejdsform med fokus på følelsesmæssige processer, angstregulering og forsvarsarbejde med blik for klientens kapacitet og det terapeutiske samarbejde.
Gennem teoretiske oplæg, kliniske demonstrationer med videoeksempler og fælles refleksion over terapeutiske processer og interventioner introducerer vi til ISTDP med afsæt i konkrete kliniske problemstillinger fra vores egen praksis.
Introduktionsforløbene kan enten stå alene og tjene til inspiration i det daglige kliniske arbejde eller fungere som indgang til videreuddannelse og supervision i ISTDP.
12-timers introduktion til ISTDP (2 dage)
Et introduktionsforløb med fokus på centrale teoretiske og kliniske perspektiver i ISTDP.
Forløbet giver en grundlæggende forståelse for den kliniske tænkning, de terapeutiske vurderinger og de centrale modeller og principper, som arbejdet i ISTDP bygger på.
Godkendelser (Dansk Psykolog Forening)
- psykologers specialistuddannelse på det tværgående modul
- SE for psykologer med ydernummer.
Læs mere om indhold, datoer for næste forløb og praktiske oplysninger via linket til højre.
30-timers introduktion til ISTDP (5 dage)
Et introduktionsforløb med teori, kliniske demonstrationer med videoeksempler og færdighedstræning.
Forløbet kombinerer introduktion til centrale kliniske og teoretiske perspektiver med praktisk arbejde med terapeutiske interventioner og kliniske processer.
Godkendelser (Dansk Psykolog Forening)
- psykologers specialistuddannelse på specialiseringsmodulet
- SE for psykologer med ydernummer.
Læs mere om indhold, datoer for næste forløb og praktiske oplysninger via linket til højre.