12-timers intro i Aarhus v Christian
Dette 2-dages introduktionsforløb giver en samlet introduktion til centrale teoretiske og kliniske perspektiver i ISTDP (Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy).
Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete kliniske problemstillinger og fokuserer på, hvordan følelser, angst, forsvar og relationelle mønstre kan forstås, og hvordan klientens respons kan bruges til at guide det terapeutiske arbejde.
Forløbet veksler mellem teoretiske oplæg, klinisk videomateriale og fælles refleksion over terapeutiske processer og interventioner.
Undervisningen foregår i en mindre gruppe med maks. 8 deltagere.
Ud over at introducere centrale begreber og modeller giver kurset et første indblik i den kliniske tænkning i ISTDP og i, hvordan terapeutens interventioner løbende kan vurderes og justeres ud fra klientens respons og kapacitet.
Centrale temaer
- sammenhængen mellem følelser, angst, forsvar og symptomer
- klientens respons og følelsesmæssige kapacitet
- alliance og relationelle mønstre
- konflikt- og persontrekanten som modeller for klinisk forståelse
- angstens kanalisering og vurdering af klientens følelsesmæssige kapacitet
- den fælles terapeutiske opgave og den centrale dynamiske sekvens
- sammenhængen mellem terapeutens interventioner og klientens respons
- intervention og løbende klinisk vurdering
- metodens muligheder og begrænsninger i klinisk praksis
Målgruppe
Forløbet henvender sig til psykologer, psykiatere og psykoterapeuter med interesse for ISTDP og oplevelsesorienteret psykoterapi.
Der kræves ikke forudgående erfaring med ISTDP.
Godkendelser (Dansk Psykolog Forening)
Forløbet er godkendt til:
- Det tværgående modul: 12 timers efteruddannelse til psykologers specialistuddannelse
- SE-ordningen: Systematisk efteruddannelse (SE) for psykologer med ydernummer
Underviser
Christian Pasgaard, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi for voksne. ISTDP-træner.
Mangeårig klinisk erfaring, privat praksis. Under fortløbende supervision (individuelt og i gruppe) v/ Johannes Kieding.